Bergit Forchhammer:

Den afrikanske Dronning på fire hjul

Udgivet: 2002

ISBN: 87-89475-66-6

I den Afrikanske Dronning på fire hjul skildrer Bergit Forchhammer sin og sine børns rejse med skib fra London til Dar es Salaam i foråret 1969 og den videre rejse til Mkwawa Secondary School i Iringa, Tanzania, hvor hendes mand havde ansættelse som biologilærer udsendt af Danida, samt de følgende fem års tilværelse med familien i Tanzania.

Beskrivelsen af livet som udsendt dansker i fremmedartede omgivelser giver et billede af et farverigt samfund, der  myldrer af liv.

Læseren tages blandt andet med på besøg i en koloni  for spedalske, på halsbrækkende bilture til Olduavi, Manyara, Ngorongoro, Usambarabjergene, Tukuyu, Tanganyikasøen og til Malindi,  Kenya. Vi møder mange tenzanianere og får indblik i deres livsvilkår. Der er både muntre og tankevækkende situationer, og alle begivenhederne kædes sammen ad Den Afrikanske Dronning, den gamle Renault 4 der trofast, men møjsommeligt bringer familien rundt i Afrika.